Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang i vuggestuen

Morgenstund har guld i mund

Æblekassen åbner kl. 7.00 Børnene modtages i ’Træet’ hvor vi servere morgenmad indtil kl. 8.00.

Omkring kl. 8.00 går børnene og personalet ud i deres respektive teams. 

Kl. 8.30 fordeler vi os på stuerne.

Kl. 9.00 er der samling, hvor vi taler om, hvad der optager børnene eks., hvilken dag det er, dagens sange og om dagens aktiviteter. Derefter går dagens aktiviteter i gang. Formålet med samling er at give barnet en fællesskabsfølelse og lære, at man er en vigtig del af fællesskabet, i Æblekassen.

Der serveres en lille bid brød og vand, til dem der har lyst.

 

Fordybelse, projektarbejde og ’leg med læring’

Kl. 9. 15 – 11.00 er der nogle dage ture ud af huset. Andre dage laver pædagogerne observationer om børnenes trivsel og optagethed. Dette sker i forbindelse med gruppearbejde med fordybelse, hvad enten det er på legepladsen, i atelieret m.m. – i dette tidsrum er alle børn, på stuerne, delt op i 3 grupper.


Frokost

Kl. 11.00 – 12.00 spiser vi frokost.

Børnene vasker hænder og er derefter med til at dække bord. Vi tilbyder vand og økologisk mælk, som børnene selv hælder op fra små kander.

 

Huset falder til ro, for en stund

Efter maden puttes alle som har behov for det. De små sover i barnevogne, i liggehallen, og de store puttes på stuen med en sang og afslapnings musik. Der sidder en voksen hos børnene til alle sover og derefter er der almindeligt opsyn eller baby alarm på.

De børn der er ganske små og sover 2 gange i løbet af dagen, puttes alt efter behov.

Børnene sover, personalet holder pause og der er møder på tværs af huset.

De store børn, fra vuggestuen, som ikke sover er sammen med børnehaven på legepladsen kl. 12.00-13.30.

 

Eftermiddagsmad, leg, hygge og nærvær

Eftermiddagsmad serveres mellem kl. 14.15 og 15.00.

Mellem Kl. 15.00 – 16.00 er der leg og beskæftigelse indendørs eller udendørs.

 

Tak for i dag og på gensyn 

Kl. 16.00 samles alle børn og voksne i fællesrummet, "Træet". Om sommeren, når vejret er godt, lukker vi ude på legepladsen. 

Kl. 17.00 lukker og låser vi Æblekassen af og tager hjem til vores familier– Tak for en dejlig dag.